Bloggen genopstår!

Siden sidst (Mesterskaberne i Perth i slutningen af september/starten af oktober) har der i en lang periode ikke været så meget fart over feltet, hvilket også er årsagen til, at bloggen har ligget øde hen.

Træninger på Mt. Tarrengower og Dingo Farm

I starten af oktober lånte vi en af klubbens (Melbourne Forrest Racers, MFR) medlemmers bil, så vi kunne smutte op 1,5 time nord for Melbourne til to forskellige o-træninger. Først i Mt. Tarrengower (granit terræn) og senere Dingo Farm (gully-spur terræn). Efter træningen på Mt. Tarrengower blev vi fristet til at løbe op på toppen af en lille høj med 200 meter stigning, hvor frokosten blev indtaget.

Henrik Knudsen joinede disse dage de 3 Flotte Fyre

 

På toppen af Mt. Tarrengower

Mt. Tarrengower træningen

Fodboldkamp på Etihad Stadium

Vi blev derudover inviteret ud for at se en fodboldkamp (europæisk fodbold, da den australske fodbold sæson er ovre). En ren fornøjelse når hjemmeholdet vandt 4-1 med 35.000 tilskuer!

Udsigten fra stadion

Henrik sneg sig endnu engang med - udsigten over stadion

Klubtræninger med Melbourne Forrest Racers, MFR

Vi har i løbet af de sidste uger deltaget i en del klubtræninger arrangeret af den lokale klub MFR. Træningerne foregår i parker rundt omkring i byen, og er ofte to-tre korte sprintløb med samlet start. Vi har endda også arrangeret en enkelt træning for klubben selv – det var en udpræget succes, så det var nok ikke sidste gang.

Sprint into Spring – coaching sessions

Ca. hver lørdag (kun afbrudt af Bright Alpine Climb – 4 Peaks som vi også deltog i, og som vil blive nævnt længere nede) har de i Melbourne en sprintserie kørende, som hedder ”Sprint into Spring”. Her kører de et spændende koncept med en gul føresinglet, en prikket bjergsinglet og en grøn sprintsinglet, som man kan snuppe points til under løbene. Den gule for samlede tid på banen, den polkaprikkede for en enkelt bakkespurt og den grønne for et enkelt kortere sprintstræk. Som den sprintspecialist Jakob er, løber han for den gule føretrøje og ligger solidt i front. Ligeledes ligger Eskil og Thor stabilt i front til henholdsvis den prikkede og den grønne singlet. Indtil videre har der været 2 afdelinger, som begge var i o-teknisk lette parkområder, så vi ser frem til de næste 4 afdelinger med universiteter og bysprinter.

Derudover har vi fået fornøjelsen af lave nogle ”coaching sessions” efter løbene, hvor vi forsøger på bedste vis at lære vores erfaringer fra os til de fremmødte. Første gang vi lavede oplæg var forrige lørdag. Det virkede til at være en succes og ligeså i dag. Vi har kørt et teknisk fokus, som formentlig vil blive ændret til praktiske øvelser næste gang.

Coaching session til Sprint into Spring

Første etape af Sprint into Spring

Anden etape af Sprint into Spring

Tredje etape af Sprint into Spring

Victoriansk Mesterskab i stafet

Midt i oktober var det tid for de Victorianske mesterskaber i stafetorientering, og vi skulle forsøge at leve op til farvoritværdigheden efter sejren til de Australske mesterskaber et par uger forinden. Ironisk nok var konkurrencen denne gang væsentlig stærkere, så intet var givet på forhånd.

Terrænet var et klassisk gully-spur terræn - temmelig kuperet og med godt udsyn, men uden de store tekniske udfordringer. Holdopstillingen var den samme som sidst, Fede (Jakob) på førsteturen efterfulgt af Eskil og Thor. Førsteturen forløb helt efter planen, Jakob løb os ind i en sikker føringen et par minutter før de næste, MFR´s andet og tredje hold. Derefter var det bare for Eskil om at løbe et sikkert løb og dermed sende Thor ud i en komfortabel position. Det lykkedes ikke helt efter planen, og Thor røg derfor ud som nummer to kort efter det førende hold, som dog havde en pige på sidsteturen, og det viste sig derfor at blive en formsag at løbe sejren i hus. Bedriften blev fejret på lidt mere moderat vis, end hvad tilfældet var sidste gang, og det til trods for at præmien denne gang var flere gange bedre, nemlig en plade chokolade per mand – store ting!

Haps et smil

De 3 Flotte Fyre igen!

Thors gafling med vejvalg

Bright Alpine Climb – 4 Peaks

I starten af oktober blev vi gjort opmærksomme på, at der d. 1.-4. november ville være et fireetapebjergløb omkring byen Bright knap 4 timers kørsel fra Melbourne. Det valgte vi selvfølgelig at deltage i!

Bright Alpine Climb er nok det løb, der giver ALLER mest valuta for pengene! 10 dollars pr. etape og ved deltagelse på alle 4 etaper, bliver en rabat på 20 dollars tilbudt. Dvs. 20 dollars eller knapt 115 kroner for 4 løb. Den lave pris tage i betragtning var vi lidt spændte på at se, hvad som arrangørerne havde at tilbyde.. Vi blev dog positivt overrasket! Til trods for enkelte gange at være mangelfuld afmærkning, lykkedes det os hver dag at komme til toppen. Ved målgang blev der serveret mange varianter af slik, chokolade, æbler, appelsiner, kaffe, kakao, te og selvfølgelig rigeligt med vand! Alt sammen gratis!

Thors hostfamilies mors fætter tilbød os overnatning i deres dertil indrettede campingbus i baghaven, som vi selvfølgelig takkede ja til! Med 30 meter til en mindre flod, hvor der kunne bades i og solbadning ved, kunne vi ikke ønske os mere.

                        Vores ydmyge hjem for et par dage

Første etape blev løbet på Mystic Hill. En mindre knold med ca. 760 meter stigning og 10,8 km. Stigningen blev tilbagelagt de første 5,6 km, og derfra bare ned ad bakke, så det var en heftig måde at starte ud på!

Mt. Feathertop lagde bjerg til anden etape. I dag var der ca. 1280 meter stigning på 9,7 km. Denne gang var det én lang stigning. Desværre kom vi ikke helt til toppen på grund af vejret, men til gengæld fik vi lov til at løbe hele vejen ned igen, da der ikke var mulighed for transport ned.

Fyrene på toppen af Feathertop

Tredje etape var op ad den brutale Mt. Hotham. 14,7 km med ca. 1550 meter stigning, hvoraf de første 6 km var ”relativt flade” med knap 100 meter stigning, for derefter at løbe direkte mod himlen. Den klart længste etape med løbstider omkring de 100 minutter.

Fjerde og sidste etape udspillede sig på Mt. Buffalo. Ca. 1100 meter stigning og 10,1 km skulle tilbagelægges for at afslutte løbet, og det blev endnu engang gjort med fantastisk udsigt! Store dele af ruten gik på åbne klippeskråninger, så oplevelsen blev ikke desto mindre bedre.

Lille billeder fra Mt. Buffalo

Alt i alt blev det et kanon fedt, mindre, roadtrip til nogle spændende bjergløb. Det var for os alle sammen første gang, at vi deltog i et bjergløb, men det var bestemt heller ikke sidste gang!

Af andre spændende ting der kan nævnes, så var vi inde og løbetræne på det, i Melbourne, kendte ”The Tan Track”. Runden er 3,827 km lang og rekorden lyder på imponerende 10.08 (2.39 min/km), og runden har alligevel 30 meter stigning som stort set kommer i et hug! Denne tid er de 3 Flotte Fyre dog et stykke fra..

Ca. 40 min i bil fra vores hostfamilier ligger der nogle mindre bjerge med højeste punkt omkring 650 meter over havets overflade (300-350 meter stigning når man løber). Et spændende område med junglelignende vegetation!

Haps! Fyrene på toppen af Dandenongs!

Eskil poserer!